2Bi-2 med hovedet i havet

2Bi-2 har haft hovedet i havet! Det har de, fordi vi lige nu har fokus på havet og dets dynamikker – og på hvordan vi kan bruge havet som ressource. Eleverne sprang i vandet ved Marselisborg Badeklub iført våddragt, snorkel, maske og svømmefødder – og ud over at lave en transektanalyse, gik jagten ind på at finde finurlige dyr og makroalger. Især søstjerner (og brandmænd) blev nærstuderet.