2sb og regnskoven

Niels-Ole Hørlyk

Et dejligt varmt emne i denne kolde tid. Hjemme i laboratoriet har vi opstillet et antal kunstige regnskove, som vi har udført mange forskellige målinger på. Vi måler bl.a. produktionen, temperatur-, lys- og fugtighedssvingninger i regnskoven gennem døgnet med geniale sensorer, som opsamler måleresultaterne til vore computere. 

Da vi nu af gode grunde ikke kan foretage en ekskursion til Amazonas, tog vi i stedet til Randers Regnskov, som absolut er en god erstatning. Her arbejdede 2sb koncentreret med opgaver om diversitet, stabilitet og overlevelsesstrategier. Men der blev også tid til oplevelse. På billedet forsøger Selina lidt betænkelig at komme i nærkontakt med den hvidhovedet saki.