2se3 besøgte Malta på studietur i staten af april 2025. Klassen fik et indblik i, hvordan et moderne samfund centralt placeret i Middelhavet er præget af en meget turbulent historie: middelalderlige korstogsriddere, engelsk koloni og idag invasion af mere end 3,5 millioner turister hvert år.
Eleverne lavede interviewundersøgelser og biodiversitetsundersøgelser – de blev klogere på den katolske kirkes indflydelse, og på hvordan planter på Malta i særlig grad er tilpasset tørke.
Der blev på en hektisk uge, men også tid til at hygge sig på det fine Mellieha Holiday Centre, og eleverne blev klogere på sig selv og hinanden.
Tekst og foto: Per Fløng