4.td har været på studietur til København i ugen før jul.
Eleverne fik en meget personlig rundvisning på Christiania og så med egne øjne, hvordan bydelen med små 1000 beboere ser ud på en decemberdag i 2024.
Glyptoteket har netop åbnet en særudstilling om Ikonoklasme, måske bedre kendt som billedstorm. Eleverne nåede både at studere og beundre den klassiske samling af græske og romerske statuer og arbejde med ikonoklasme af Fødevarer & Landbrugs reklamekampagne: ”Noget af det bedste i verdenen er at være et landbrugsland”.
Senere på dagen gennemførte eleverne den helt store historiske vandring i ”Det gamle København”. Eleverne holdt oplæg og perspektiverede historisk viden og som bonus nåede eleverne at møde finansminister Nikolai Wammen, der ønskede Glædelig Jul. OG som om det ikke var nok på uforglemmelige oplevelser!!! Eleverne nåede også at vinke til Dronning Mary, der netop forlod Amalienborg, som eleverne stod klar til gruppe-billede. Alle elever i 4td vinkede til dronning Mary og flere elever, der er gode til mundaflæsning kunne med sikkerhed senere fortælle, at Mary formede ordene: Glædelig Jul til alle danske studenter!
Tekst og foto: Per Fløng