Den 9. og 10. april skruede Marselisborg Gymnasium tiden tilbage til 1980’erne.
Tanken med 80’er-dagene er, at eleverne skal mærke, hvordan dagligdagen kan foregå helt uden skærm og ikke kun vha. den normale indsamling af mobiltelefoner i timerne.
Eleverne fik mulighed for at opleve, at livet kan leves analogt, med bøger og papir og blyant og samtaler uden forstyrrende notifikationer – ligesom man gjorde i 1980’erne.
Samtidig giver 80’er-dagene på Mars eleverne mulighed for at mærke en anden form for nærhed og fællesskab i klasserne. I hvert fald oplevede eleverne engagerede lærere, der i autentiske 80’er outfits gennemførte analog undervisning, fra dengang verdenen var meget mere farverig.
Tekst og foto: Per Fløng