27. oktober 2015 af Lars Bach Hansen
En helt almindelig tirsdag formiddag mødte 2. klasse fra Aarhus Privatskole til et ikke helt almindeligt besøg på Marselisborg Gymnasium. Musikholdet 1mu2 var værter for en række spændende sanglege og en koncertrække med kendte børnesange med tilhørende aktiviteter for eleverne fra 2. klasse. Det var for eleverne en ud-af-huset-oplevelse, hvor 1mu2 var i undervisningsrollen med sjove, kreative og også selvopfundne sanglege.
Til den afsluttende koncert var 2.klasse med ét forvandlet til hunde og katte i ”Kattejammerrock”, små børn der forvandlede sig til store menneskepyramider til musikken af ”Tjubang chokolademand”, mens der blev hvilet og tegnet til ”Fredes sang”. For hvordan mon Frede egentlig ser ud?:)