Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet holdt et spændende og aktuelt oplæg for alle skolens elever den 8/11. Oplægget handlede om, hvordan man kan forklare den stigende spænding i det arktiske område, og kom med interessante bud på, hvorfor Donald Trump kunne tænke sig at købe Grønland, og hvilke perspektiver sådan en plan kunne have for Danmark og Grønland, og hvilke interesser, vi har i den forbindelse i Rigsfællesskabet. Samtidig kom Peter Viggo også ind på, hvordan Kina og Ruslands interesser i Arktis kan forklares.