...

Besøg af Haidar Ansari

Tirsdag den 9. december havde alle 3.g danskhold besøg af digter Haidar Ansari, som læste højt af sit langdigt “Normaliseret”. Derudover fortalte han om baggrunden for, at han blev forfatter. Han beskrev en opvækst med svære forudsætninger, kriminalitet og en lang fængselsdom. Skrivningen blev terapeutisk for ham, og med sine to digtsamlinger er han gået fra at være institutionaliseret til normaliseret. Eleverne var meget optagede af digtene og Ansaris baggrund og deltog med gode spørgsmål til både liv, inspiration, forfatterskab, læsning osv.

Tekst og foto: Trine Noe Jacobsen