Biodag

16. januar 2019 af Torben Hviid

Onsdag den 16. januar deltog alle elever på Marselisborg Gymnasium, der har biologi eller bioteknologi på A-niveau i en fagdag på Aarhus Universitet.

Eleverne fik 4 forelæsninger i forskellige biologiske forskningsområder og var omkring emner som arktisk feltarbejde, naturens betydning for forebyggelse af psykiske sygdomme, luftforurening og planter samt kabelbakterier. En meget bred vifte af biologiske emner. Forelæsningerne er en del af et samarbejde, der har kørt mellem Aarhus Universitet og biologerne på Marselisborg Gymnasium i flere år.

Man kan læse mere om de enkelte foredrag og se programmet for de tidligere år på: http://scitech.au.dk/service/besoeg-af-marselisborg-gymnasium-paa-au/
Tak til Peter Bondo for en fint tilrettelagt dag.