Biopolitik

20. december 2012 af Torben Hviid

Onsdag den 19. december havde alle SB (Biologi og Samf. A) klasserne fællestime med emnet biopolitik. Cand. scient. pol. Mads Norring Andersen fra Aarhus Universitet fortalte om sit speciale omkring vælgeradfærd og udseende på politikere.
Han gav eksempler på den nyeste forskning om hvordan udseende, personlighed og genetik kan have indflydelse på hvilke politikere vi vælger. Noget af det samme gør sig gældende i partnervalget. Eleverne fik små øvelser hvor de skulle vælge mellem forskellige computerdannede ansigter og bagefter var der diskussion om, hvorfor de netop følte sig tiltrukket af det bestemte ansigt. Eleverne skulle også prøve at tage billeder af hinanden, hvor de prøvede at spille roller som vred, eftertænksom osv. Et meget fint tværfagligt emne.