BREAKING NEWS!!! 3sb løser Israel-Palæstinakonflikten.
3sb har i de forløbne uger haft et intensivt forløb om den historiske baggrund for Israel-Palæstinakonflikten. Den sidste lektion i forløbet var et rollespil, hvor Israel og det palæstinensiske selvstyre mødtes i FN. Efter en lang og hård debat besluttede FN at gennemføre en såkaldt tostatsløsning støttet af FN styrker, hvor Israel over en 15 årig periode nedlægger de, af FN benævnte, ulovlige bosættelser på palæstinensisk område. En talsmand for 3sb udtaler at klassen naturligvis forventer at komme i betragtning til Nobelsfredspris for at løse denne konflikt, som verdenssamfundet har tumlet med i næsten 70 år.