11. december 2019 af Anne Sandal og Torben Hviid.
Vi har i disse dage besøg af 9-klasserne fra Forældreskolen. Biologerne på Marselisborg Gymnasium har i mange år lavet biologibrobygning med kollegerne på Forældreskolen. Vi laver genetisk fingerprinting og oprenser DNA som til sidst hjælper os med at udpege en morder. Det er en fornøjelse at have elever og lærere på besøg og forhåbentligt ser vi en del af eleverne på Marselisborg næste år i 1g.



