Nedenfor ser vi tre eksempler på det endelige produkt i arbejdet med dekonstruktion. Udgangspunktet for den sidste øvelse var den danske villa fra dens guldalder i 1950’erne og 1960’erne, med mesterværker af bl.a. Jørn Utzon, Eva og Niels Koppel, Erik Christian Sørensen, Knud Friis, Vilhelm Wohlert, Arne Jacobsen mm. Med dette udgangspunkt bestod opgaven overordnet i at dekonstruere de grundlæggende tanker bag den eller de ikoniske bygninger, som eleven valgte at tage udgangspunkt i. Samtidig var den en væsentlig del af opgaven stadig at have blik for en specifik (tænkt) lokalitet til den nye villa og at have blik for traditionen fra den danske villas guldalder, i det en villa blev skabt på ny.
Nedenfor et billede fra en øvelse, hvor det centrale var at undersøge hvilke uventede former, der opstår, hvis man tager udgangspunkt i en tilfældig form, som er blevet givet af tilfældet. Det kunne f.eks. være vha. et A4 udprint med billeder af alle eleverne på holdet, hvor man dernæst giver sig selv det dogme, at der f.eks. kun skal skabes forbindende linjer mellem dem med f.eks. mørkt hår; kun fantasien begrænser ens dogmemuligheder. Disse streger overføres dernæst til et rent papir og eleven står nu med en uventet form i 2D. Næste skridt bliver da, at gøre formen tredimensionel ved at føre formen op i højden vha. pinde og limpistol. Eleven har nu en rumlig form, der ikke er ”begrænset” af praktiske hensyn til anvendelse, konventioner om smukt eller mindre smukt eller tidens smag, oppe eller nede (modellen kan vendes på alle leder og kanter) og en lang række indforståede forventninger til en bygning, som vi dårligt er bevidst om. Disse former kan blive et frugtbart udgangspunkt til at skabe en ny bygning med et nyt udtryk.
