Drengene mod pigerne

4. oktober 2012 af Stig Poulsen

På fysik højniveauholdet er der 9 drenge og 4 piger. Så det virker nok som en temmelig urimelig kamp at sætte drengene til at lave tovtrækning mod pigerne. Ikke mindst når en af pigerne ikke kunne deltage pga. en skade.
Men pigerne klarede sig nu ganske godt. I begyndelsen var de lige ved at vinde, men det endte med uafgjort. Det er der selvfølgelig en naturlig forklaring på. Pigerne havde en fordel af udveksling gennem et trissesystem, så de kun behøvede at trække med et fjerdedel af den kraft, drengene skulle (bare for at få uafgjort). Så hvis ikke det havde været, fordi en af pigerne havde en skade, ville de ganske sikkert have vundet.