Elever og corona

24. september 2020 af Rektor Kirsten Skov.

Kære alle elever.
Som I ved vokser antallet af Coronasmittede i hele landet. Vi har derfor fået at vide af Undervisningsministeriet, at der ikke må foregå sociale arrangementer i og uden for skoletiden.
Vi er derfor nødt til at understrege over for jer, at I ikke må afholde klassefester eller andre sociale arrangementer. Vi ved, at vi tidligere har opfordret til dette, men situationen er desværre forandret.
Vi er meget kede af det på jeres vegne, og vi kommer til at sætte ind med nye sociale aktiviteter, så snart det er muligt.
Mange hilsener
Kirsten