Elevråd og festudvalg på Møgelø

Elevrådet og festudvalgets elever var igen i år på hyttetur efter årets arbejde i udvalgene. I år gik turen for første gang til en ø, nemlig Møgelø, der ligger i Julsø ved Himmelbjerget.  Vi var ca. 70 afsted, og vi roede over i robåde eller kom med en lille motorbåd.  På øen skulle udvalgene selv lave aktiviteter ud fra input fra årets udfordringer og arbejde, og der blev arbejdet i de forskellige underudvalg, spillet og hygget. Eleverne lavede selv mad, og om aftenen var der bålhygge med snobrød og anden hygge, før turen gik hjem mod Aarhus igen formiddagen efter.

Tekst og foto: Mikkel Hollænder