Erfurt og Berlin 2se1

Birgitte Bjerre (tysk) og Kenneth Madsen (samfundsfag)

Lørdag 21. marts

2se1 in Zeitung Erfurter Allgemeine


Fredag 20. marts

Efter tyskundervisningen drog vi af sted til det smukke Weimar, igen i dag i strålende solskin – og heldigvis havde et par elever solformørkelsesbriller med.

Der var to punkter paa programmet: Besøg paa Bauhaus-museet og i Wittumspaläet. De fleste nåede også en lille gåtur gennem Weimar, og selvfølgelig fik vi også taget det traditionelle gruppebillede foran statuen af Goethe og Schiller.

Torsdag 19. marts

Igen i dag startede vi med tyskundervisning – først alene og dernæst sammen med vores værter.

Så gik turen til koncentrationslejren i Buchenwald, hvor vi fik en rundvisning af en dygtig guide. Det er svært at forstå de begivenheder, som er foregået her, men vi blev alle påvirkede af historiens uhyrligheder.

Onsdag 18. marts

Turen gik i dag til Eisenach, hvor vi først besøgte Bach-museet. Der blev spillet på forskellige gamle instrumenter, og derefter blev Bach sat ind i en moderne sammenhæng – som musik ’til reklamer’ og som ’musikalsk intertekstualitet’.

Næste punkt på programmet var en vandretur gennem ’Die Drachenschlucht’, en fantastisk smuk tur i et for os uvant landskab. Vi syntes slet ikke, at turen skulle slutte, da vi nåede til opsamlingsstedet!

Ved hjemkomsten ventede en volleyballturnering med deltagelse af tyske såvel som danske elever – og desværre vandt vi ikke!