-
Billedkunst
Kan du lide at udfolde dig kreativt, tænke over kunst og tale med andre om det? Kan provokerende kunst og sjov arkitektur vække din nysgerrighed? I faget billedkunst får du redskaber og metoder til at åbne op for billedkunstens verden, så du kan komme dybere og mere sikkert ind i den – og måske også undgå at den tager fusen på dig. Vi har primært fokus på samtidskunsten – altså den kunst, der laves i vores egen tid – men vi kaster også et blik tilbage i kunsthistorien og ser, hvordan kunst taler med kunst på tværs af tid og sted.
-
Biologi
Biologi handler om liv og død – om hvordan vi skaber det ene og undgår det andet. Gennem en god blanding af feltarbejde, laboratoriearbejde, forskersamarbejde og klasseundervisning kommer vi omkring centrale processer i mennesket og i naturen.
Vi dykker ned i noget af den nyeste biologiske forskning og finder sammen ud af, hvor vigtig biologien er for både fortiden og fremtiden. Hvordan kan kræft behandles? Hvordan påvirkes vi af vores livsstilsvalg? Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning for biodiversiteten? Hvordan kan vi ændre p… -
Bioteknologi
Hvad er en DNA-profil? Hvorfor bliver blodet surt hos folk, der dør af en overdosis af narkotika? Hvordan reagerer kroppen ved en infektion? Hvordan bliver vores spildevand renset, og er der ting, vi ikke kan fjerne? Hvorfor er det bedst at koge kartofler til kartoffelmos uden salt? Hvorfor virker kombinationsmedicin mod HIV så godt, at HIV-smittede kan få børn, der er raske? Hvad siger forskningen om behandling af antibiotikaresistente (MRSA) bakterier? Hvordan produceres biogas og bioethanol, og kan processen optimeres, så miljøet skånes…
-
Dansk
Dansk er vores sprog! Dansk er vores identitet! Dansk er vores historie! I dansktimerne arbejder vi med sprog, litteratur, medier og kommunikation. Vi analyserer og fortolker historiske og nye tekster for at blive klogere på andres livsbetingelser, men også for at blive klogere på os selv. Vi retter vores analytiske og kritiske blik mod film, romaner, nyhedsudsendelser, hjemmesider og meget mere. Og så arbejder vi målrettet med vores mundtlige og skriftlige formidling, så vi bliver dygtige og overbevisende formidlere af viden og holdninger.
Læs mere -
Design og arkitektur
I Design og arkitektur arbejder vi først of fremmest både praktisk og teoretisk. Vi arbejder på den ene side med at forstå og vurdere det, der allerede er designet og på den anden side med selv at lave innovative, kreative og gennemtænkte designløsninger . Fagets genstandsfelt er i princippet alt det, der kan designes. Det er arkitektur og byrum, der designes til at indgå i særlige sammenhænge og kunne være rammen for særlige funktioner – fra boligen i forstæderne for de mange til den ikoniske bygning til et unikt sted. Det er design af produkt…
-
Engelsk
Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder. Det er formålet med undervisningen, at eleverne opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret verden. Det er formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede landes samfundsforhold og kulturer.
-
Erhvervsøkonomi
Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden om strategi, økonomi, organisation og afsætning. Faget giver viden om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund. Gennem undervisningen i erhvervsøkonomi udvikler eleverne evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens etablering og udvikling, dens værdiskabelse samt dens grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder.
-
Filosofi
Filosofi tager som udgangspunkt fat i det, de andre fag har svært ved at arbejde med. Enten fordi det ikke hører til i et bestemt fag, eller fordi de ikke kan finde ud af, hvordan de skal arbejde med det. I filosofi kan man arbejde med næsten alt fra forskellige vidensområder. Nedenfor er der eksempler på nogle ting, man typisk beskæftiger sig med i filosofi. Filosofi tager normalt udgangspunkt i konkrete spørgsmål og problemer. Filosofi er et tekstlæsnings- og diskussionsfag. Det er et c-niveau med ca. 1,5 modul pr. uge.
-
Fransk
Er du glad for sprog? Og har du mod på at lære et nyt sprog eller måske bygge videre på det, du allerede kan? Så er fransk måske det rette for dig. Fransk er til dig, der interesserer dig for sprog og kultur. Fransk er til dig, der vil opbygge et solidt kendskab til et fremmedsprog, der ikke er engelsk. Hvis du kan lide at rejse, er fransk et godt sprog at kunne. Hvis du kan tale fransk, øger du også dine muligheder for et job på det internationale arbejdsmarked. Sproget tales nemlig af 200 millioner mennesker i hele verden.
-
Fysik
Kan man tørre tøj i frostvejr? Hvordan virker en elsparepære? Hvad er det for en Higgs partikel, de leder efter på Cern? Hvordan kan en bil køre på el? Hvorfor er det usundt at gå i solarie? Hvorfor salter vi om vinteren? Hvornår falder en fjer og en jernkugle lige hurtigt? Kan man tabe sig i vægt ved at tage til månen? Hvad er superledning? Hvad er problemet med CO2 udledningen? Hvorfor skal man koge ægget længere, når man er på skiferie? Er lys partikler eller bølger? Dette og mange andre spørgsmål kan man få svar på i faget fysik.
-
Historie
Historie hjælper dig til at forstå og forklare, hvorfor verden ser ud, som den gør i dag. Hvorfra har vi fået de forestillinger om menneskerettigheder og demokrati, som er fremherskende i dag? Hvorfor og hvordan har vi fået et højproduktivt samfund? Hvorfor er der så store økonomiske uligheder i verden i dag? Hvorfor forsøger man i de europæiske lande at skabe en stadig større integration? Sådanne spørgsmål er centrale i historieforskning og historieundervisning.
-
Idræt
Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og ved inddragelse af teori giver faget dels indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden, dels forståelse for idrættens kulturelle værdier.
-
Informatik
Informatik er centralt i det moderne samfund med omdrejningspunkt i teknologier til søgning, anvendelse, bearbejdning og formidling af data. Faget omhandler samspillet mellem it og den teknologiske udvikling og brugen af informationsteknologi i uddannelse, erhverv og samfund. Faget giver teoretisk indsigt i og praktiske færdigheder i anvendelse af disse teknologier. Faget indeholder praktiske, eksperimenterende og innovative elementer, som gør eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi under stadig udvikling.
-
Kemi
Kemi er overalt. Ud fra naturens byggesten, de omkring 100 grundstoffer, kan alt stof bygges op. Millioner af forskellige stoffer kan dannes med forskellige egenskaber. Egenskaber der bestemmer alt fra de reaktioner der forløber i kroppen til hvorfor opvaskemiddel kan vaske op. De forskellige stoffer kan reagere med hinanden, nedbrydes og danne nye stoffer der har helt nye egenskaber. Kemi er centralt når man beskæftiger sig med bioteknologi, nanoteknologi, materialeegenskaber, fødevareproduktion og lægemidler.
-
Latin
Formålet med latin C er at skabe kendskab til og indsigt i romernes verden, deres kultur, litteratur og historie, og til det sprog romerne talte, nemlig latin. Da Romerriget var størst, bredte det sig over størstedelen af Europa, og latin var det internationale sprog. Alle gymnasieelever stifter bekendtskab med latin i grundforløbets almen sprogforståelse. Hvis man vælger latin som valgfag, fortsættes studiet af romernes sprog, kultur og verden. Man bygger altså fagligt videre på, hvad man arbejdede med i almen sprogforståelse.
-
Matematik
Pythagoras, trekantsberegning, potenser, ligninger, funktioner – du genkender nok nogle af ordene. Matematik er et fag, som alle kender fra folkeskolen, og det er et fag, som alle skal have i gymnasiet på mindst C-niveau. Man møder matematik overalt i samfundet fx til at lave modeller i økonomi, biologi og fysik. I matematikundervisningen i gymnasiet arbejder vi med forståelsen af matematik på flere niveauer. Vi ser på anvendelser af matematik, historisk matematik, matematikkens væsen, argumentation og beviser.
-
Naturgeografi
Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling.
-
Oldtidskundskab
Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk. Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur.
-
Psykologi
Hvordan er vores identitet skabt? Hvorfor udvikler vi os forskelligt? Hvad er en rigtig mand? Er mordere født onde? Hvorfor lider så mange mennesker af en depression? Hvordan opstår fordomme? Kan man selv gøre noget for at forbedre sin intelligens? I psykologi undrer vi os over, hvorfor vi mennesker tænker, handler og føler, som vi gør. Vi stiller spørgsmål og forsøger gennem casestudier og forskellige teorier at besvare disse. Og så tager vi ud i den virkelige verden og interviewer, observerer og laver små forsøg med rigtige mennesker.
-
Religion
Findes der noget større end dig selv? Er Gud virkelig død? Hvorfor går buddhister i orange? Hvad tænker man på, når man mediterer? Hvorfor fejrer både kristne og jøder Påske? Hvad har Jesus med islam at gøre? Hvorfor spiser jøder og muslimer ikke svinekød? Hvorfor sover muslimer helst på højre side? Skabte Gud virkelig både himlen og jorden i mørke? Tror scientologer på rumvæsner? Er religion en virkelighedsflugt? Dette og meget mere forsøger vi at svare på i religion.
-
Tysk
Der er mange gode grunde til at lære tysk. Tysk tales af ca. 100 mio. mennesker fordelt på flere lande i Centraleuropa. Danmark er tæt knyttet til Tyskland både kulturelt og økonomisk. Berlin og Hamburg er kulturelle kraftcentre, og Tyskland er Danmarks største handelspartner. Derfor kan du få god brug for at kende tysk sprog, kultur, historie op politik. Vi træner mundtlig og skriftlig sprogfærdighed ved at tale tysk, lytte til tysk – talt af tyskere – og ved at læse tekster og skrive om dem. Emnerne for tekstlæsningen kan fx være det moderne …