Folketingsvalg 2019

24. april 2019 af Stine Nue Mikkelsen

3se2 SA har haft besøg af 2 specialestuderende fra Center for Computational Thinking & Design på Aarhus Universitet.

Klassen agerede rådgivere for Socialdemokratiet i forhold til, hvordan partiet kan vinde vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg 2019.

For at kunne gøre det, udviklede eleverne forskellige modeller, der blev testet i forhold til deres forudsigelseskraft. Hvem ville stemme på DF og S, og hvilke holdninger og baggrundsvariable kunne forudsige det? Hvilke labels og features skulle modellen have for at give en høj forudsigelsesgrad?

Afslutningsvist diskuterede vi Big Data og algoritmers betydning for det kommende folketingsvalg, herunder muligheden for at designe politik og annoncer mere målrettet til enkelte borgere, samt hvilken betydning det har for demokratiet.