Daniel Rye fik tiden til at stå stille på Marselisborg Gymnasium.
Tirsdag d. 4. marts holdt Daniel Rye foredrag i multihallen på Marselisborg Gymnasium.
Daniel fortalte blandt andet om, hvordan han blev kidnappet af Islamisk stat og holdt som gidsel i 398 dage. Daniel blev udsat for voldsom tortur, han forsøge at hænge sig selv og formåede at flygte. . . . .
I 90 minutter formåede Daniel at få alle Marselisborg Gymnasiums elever til at holde vejret, og intenst lytte til fortællingen om rædsel, frygt, selvmordstanker, håb og om at overleve, mod alle odds.
Daniel fik bogstavelig talt tiden til at gå i stå. Elever og lærere glemte tid og sted, mens de var med Daniel i Syrien. Sjældent har bifald og reaktioner efter et foredrag været stærkere og sjældent har et fællesarrangement gjort større indtryk. Tak til PU og til Daniel Rye.
Tekst og foto: Per Fløng