På mf-studieretningen kommer du ud over den enkeltfaglige undervisning til at støde på undervisningsforløb på tværs af fagene. De tre studieretningsfag matematik, fysik og kemi har mange berøringsflader med hinanden, som gør det nemt for fagene at arbejde sammen.
Eksempler på forløb:
Projektilbaner | Fag: Fysik og matematik | |
I et tværfagligt undervisningsforløb om kanoner kan vi undersøge, hvordan vi kan modellere en kugles bane matematisk, når den affyres fra en kanon. Vi kan regne på, hvor langt og hvor højt kanonkuglen flyver, givet en bestemt affyringsvinkel.
Vi kan derefter opstille et forsøg, hvor vi efterprøver de teoretiske værdier, og analyserer årsagerne til eventuelle afvigelser i resultaterne. |
Farver | Fag: Fysik og kemi | |
Farver kan beskrives objektivt af fysik og kemi. Fysik kan forklare dannelse af lys, lysets energi og bølgelængde samt hvorledes disse hænger med vores oplevelse af farver. Kemi kan beskrive hvorfor øjet kan ”se”, hvorfor nogle stoffer har farve og andre ikke samt hvorledes dette hænger sammen med bindingerne i molekyler. Kemi kan desuden forklare paradokset i at næsten alle stoffer er farveløse samtidig med at verden ser meget farverig ud.
Firkant A og firkant B har samme farve!. |
Reaktionshastigher | Fag: kemi og matematik | |
Når der sker en kemisk reaktion, kan det ske langsomt eller hurtigt. I kemi kan vi lave et forsøg, hvor vi måler hastigheden af en given kemisk reaktion ved at måle koncentrationen af det produkt, der fremkommer ved reaktionen. I matematik kan vi behandle emnet væksthastighed generelt og bruge vores viden til at modellere reaktionens hastighed matematisk.
|