På bioteknologistudieretningen kommer du til at arbejde med:
• Molekylærbiologi på celle- og molekyleniveau
• Bioteknologiens udvikling
• Bioteknologiske metoder: Kromatografi, PCR, ELISA, elektroforese m.m.
• Samfundsmæssige og etiske problemstillinger ved anvendelse af bioteknologi
• Anvendt bioteknologi inden for kemisk og biologisk produktion og medicin
• De økologiske konsekvenser ved udsætning af genmodificerede organismer
• Transgen dyr og planter
• Den kemiske forståelse for den strukturelle opbygning af vigtige biomolekyler
• Enzymers opbygning og funktion herunder de kemiske reaktionsmekanismer
• Matematisk modellering fx. af epidemier
Eksempler på forløb:
Epidemimodeller | Fag: Matematik og bioteknologi | |
|
Når en ny epidemi bryder ud, er det vigtigt hurtigt at kunne sige noget om dens karakteristika og om, hvordan og hvor hurtigt den spredes. Man kan vha. ELISA-metoden identificere patient 0 (den første, smittede person) og dermed finde årsagen til epidemiudbrudet. Samtidig kan det tidlige forløb af en epidemi med fordel beskrives ved hjælp af matematiske modeller, hvori der indgår differentialligninger. Med en sådan model kan man fx give et kvalificeret bud på, hvordan effekten af massevaccination vil være. |
Formidling af naturvidenskab | Fag: Dansk og bioteknologi | |
|
Som et led i optakten til den store skriftlige opgave i 3.g. (SRP) kan der arbejdes med formidling af en naturvidenskabelig problemstilling. Fx kan eleverne formidle resultatet af et forsøg, hvor fire elever har fastet fra aftenen inden og herefter indtaget forskellige fødevarer som en grovbolle, en banan, en coca cola eller en coca cola zero. Undervejs måles elevernes blodsukker og data behandles og fortolkes. Selve formidlingen kan være en artikel om, hvad der sker, hvis man ikke spiser morgenmad ift. hvor meget energi man har til at kunne følge med i undervisningen i skolen. |
Fysiologiske ligevægte | Fag: Bioteknologi og fysik | |
Når en person trækker vejret, sker der en masse i kroppen. Det kræver et godt kendskab til både biologi, kemi og fysik at forstå, hvad det er der sker. Ilten i luften skal først ned i lungerne, hvor den diffunderer over i blodet, ind i de røde blodceller og binder sig til hæmoglobin. Når iltmolekylerne skal afleveres til kroppens celler, skal de først diffundere ud af blodet og ind i cellerne, hvor de bliver brugt i respiration (dannelsen af energi, ATP). Den dannede kuldioxid skal så den modsatte vej. Hele denne transport af molekyler kan beskrives med kemiske fordelingsligevægte og partialtryksændringer.
|