Talentelev blandt landets 12 bedste forskerspirer

18. november 2016 af Thomas Amby

I februar måned begyndte 9 talenter fra 2.g på Marselisborg Gymnasium på projekt forskerspirer. I løbet af foråret har eleverne deltaget i forskellige nationale såvel som regionale workshops. hele projektet går ud på at eleverne i samarbejde med en erfaren forsker skal udarbejde et forskningsprojekt i deres fritid. Det hele kulminerede i uge 43 med at 7 ud af de oprindelige 9 elever indleverede den synopsis som er produktkravet til projekt forskerspirer. Synopserne fordeler sig på de fire fakultære hovedområder HUM, NAT, SAMF og SUND. På landsplan blev der indleveret 112 synopser af dem skulle dommerkomitéen udvælge fire inden for hvert hovedområde.

 

   

Fra Marselisborg Gymnasium er Frederikke Flybjerg Andersen fra 3se2 er netop blevet nomineret i kategorien SAMF og er altså blandt landets 4 bedste forskerspirer i denne kategori!

Frederikkes projekt havde titlen “Kan alle lande få demokrati?”  og handlede om hvorvidt den “demokratiske optimisme” er berettiget samt hvilke barrierer, der er for demokratisering og hvor alvorlige de er.

Internt på skolen har Frederikke været tilknyttet Christiane Brøchner som mentor, så herfra skal der lyde et stort tillykke med nominering til Frederikke, og tak for indsatsen til Christiane. Vi glæder os til at følge Frederikke til finalen på Københavns Universitet den 8. december 2016.