Fransk

Er du glad for sprog? Og har du mod på at lære et nyt sprog eller måske bygge videre på det, du allerede kan? Så er fransk måske det rette for dig. Fransk er til dig, der interesserer dig for sprog og kultur. Fransk er til dig, der vil opbygge et solidt kendskab til et fremmedsprog, der ikke er engelsk. Hvis du kan lide at rejse, er fransk et godt sprog at kunne. Hvis du kan tale fransk, øger du også dine muligheder for et job på det internationale arbejdsmarked. Sproget tales nemlig af 200 millioner mennesker i hele verden.