UA står for under adventskrandsen og er elevernes julearrangemet. Hvert år den sidste skoleuge i december underholder en gruppe elever resten af skolen med fem flotte og festlige juleshows. Mandag til torsdag er der hver dag en hel times morgensamling med livemusik, konkurrencer, julekalender og meget mere.
Eleverne giver sig fuldt ud og sætter alle sejl ind for at underholde deres kammerarter med et flot show i høj kvalitet. Det afsluttes med et to timers langt show om fredagen, hvorefter vi siger god jul til hiananden. UA er helt klart med til at give eleverne et godt sammenhold på tværs af klasser og årgange. Det er typisk elever fra alle tre årgange som deltager i planlægningen og opførslen af UA.