Morgensamling

På Marselisborg afholdes der ca. hver anden fredag mellem 9.30 og 10 en fælles morgensamling for alle elever og ansatte.

Disse morgensamlinger tjener dels som et samlingspunkt hvor skolen kan give vigtig fælles information til eleverne, men repræsenterer også et frirum hvor eleverne kan underholde hinanden med skøre indslag.

Det er 3g-klasserne der starter ud med at lave underholdning til morgensamlingerne. Når alle 3.g klasser har været på, bliver stafetten givet videre til 2g-klasserne, og således videreføres de traditionsrige morgensamlinger. Klasserne får et modul, hvor de sammen med en af deres lærere kan planlægge deres underholdning, hvormed der også skabes tættere bånd mellem lærerstaben og eleverne.