25. februar 2019 af Stine Nue Mikkelsen


1se1 skal de næste tre år samarbejde med den kommende Gellerup Højskole om udvikling og idégenerering af indhold til skolen. I forbindelse med helhedsplanen for Gellerups transformering fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel, ønsker Aarhus kommune at oprette en højskole på torvet i Gellerup. 1se1 skal i samfundsfag følge denne proces, og klassen skal blandt andet arbejde med ulighed og bysociologi i forbindelse med projektet.
Mandag 25/2 var klassen på det første besøg, hvor de blev introduceret til projektet og var på en rundtur i bydelen, hvor de så nogle af de mange nye og spændende ting, der er sat i gang i Gellerup.







