Ghana 2ms

Christiane Brøchner (hi), Niels Erik Jensen (re) og Thomas Skotting (sa)


8. marts – en hilsen fra Ghana

2ms er nu på Savalugu Senior High School, hvor vi skal bo i 4 dage. Her er ekstremt varmt, men vi skal alligevel gå i skoleuniformer og tøj til knæene for at respektere ghaneserne.

Vi har spillet fodbold mod de ghanesiske skolehold. Pigerne frygtede meget, hvad de troede var meget gode modstandere, mens drengene havde forventninger om en let kamp uden videre anstrengelser. Komisk nok endte drengene med at tabe 3-1 til det ghanesiske drengehold, mens pigerne derimod kæmpede for Marselisborgs ære, og der stod 2-2, hvortil de dog tabte i straffesparkskonkurrence.
Mens lærerne bor i eneværelser med dobbeltseng, sover vi elever i sovesale i køjesenge sammen med vores tilknyttede ghaneser-ven. Dog er humøret alligevel højt, og det røde sand og lækre risgrød slår os ikke ud. Ghana er skønt.

Hilsen 2ms og læreteam


Den 4 marts tager 2ms til Ghana og skal bruge de efterfølgende 14 dage i landet. Turen starter i hovedstaden Accra, hvor vi kører 600 kilometer nordpå hvor byen Tamale ligger. Fra Tamale skal klassen både besøge det byggeprojekt som studenter fra Marselisborg har arbejdet på de sidste 4 år i Malshegu. Derudover skal klassen arbejde og bo sammen med elever fra Savelugo Senior High School. Her skal vi både følge deres undervisning, men også have et indblik i den særlige Ghanesiske kultur samt deltage i forskellige virksomhedsbesøg. Efter Tamale begiver vi os mod Mole National Park hvor vi skal på en kort Safari. Studieturen afsluttes (efter endnu en 12 timers bustur) med et AT forløb ved kysten hvor den viden og de erfaringer som klassen har tilegnet sig i samarbejdet med de Ghanesiske elever på Savelugo Senior High School. Om aftenen den 17 marts går turen tilbage til Danmark.

Mvh Thomas Skotting

PS: Temperaturen i Tamale er på omkring de 40 grader… til gengæld falder den til 35 om natten. Turen vil således også være et antropologisk feltstudie omkring hvordan vintervante unge Marselisborg elever (og lærere) håndterer de høje temperaturer