Ghana Why

Ghana, hvorfor skulle man egentlig tage til Ghana? Kunne man ikke lige så godt bruge pengene på en anden rejse? Jo, det kunne man godt, men man ville bestemt være en oplevelse fattigere. Det er en mulighed, som ikke dukker op hver dag. Jeg tog ikke til Ghana med det udgangspunkt at redde verden og jeg tog ikke til Ghana på grund af det frivillige arbejde. Jeg tog til Ghana på grund af muligheden for at bo hos en ghanesisk familie og lære den ghanesiske kultur at kende. Jeg håbede på, at jeg ville opleve et kulturchok og det var hvad jeg fik.

Bliver man så et bedre menneske af at tage til Ghana og ”redde” verden? Næh, men man får et perspektiv og en kulturforståelse, som er helt unik. Man har sat sit lille fodaftryk i en meget stor verden. Michael Christensen

Jeg tog derned uden nogle forventninger eller fordomme. Jeg pakkede blot min rygsæk med åbenhed, ydmyghed og optimisme og begav mig ud på rejsen. Jeg opdagede snart, at jeg var i en helt anden verden. Da jeg kom til Ghana, vidste jeg intet om landets kultur, men det lærte man hurtigt. Rejsen begyndte dog først for alvor, da man blev placeret i sin værtsfamilie.

I min værtsfamilie var der hverken brusebad eller toilet. Maden var heller ikke noget gastronomisk vidunder, men det vænnede man sig meget hurtigt til (man lærte i hvert fald, at sætte pris på de ting, man før tog forgivet i Danmark). I værtsfamilien skete der en voldsom kulturudveksling, som ikke kan beskrives med ord, men som skal opleves. Denne omfangsrige kulturudveksling har givet de, som har oplevet den, et nyt perspektiv på den verden vi lever i. Det bånd man knyttede til disse mennesker, er et bånd man aldrig glemmer.

Med hensyn til det frivillige arbejde, som vi lavede dernede, så var det tydeligt, at det betød mere for dem end for os. Jeg tog i hvert fald arbejdet for givet, grundet arbejdets ”begrænsede” omfang. Jeg troede, når jeg nu var dernede, at jeg skulle redde hele Ghana. Det er måske en morale, at det som syntes småt og ubetydeligt i et I-land som Danmark, kan gøre en kæmpe forskel i et uland som Ghana.

Etableringen af ungdomshuse, som vi bidrager til i det nordlige Ghana, er utroligt vigtigt for de små landbysamfund. Arbejdet helt enestående i den forstand, at de lokale ghanesere delvis finansierer projektet og selvstændigt vil administrere det, når vi er taget hjem derfra. Det er altså ikke et projekt, som de får presset ned over hovedet. Dette betyder, at hele landsbyen er enormt engageret og motiveret i forhold til at forbedre muligheder for sine unge. Arbejdet gjorde også, at vi hurtigt gik fra at være hvide turister, til at blive inkluderet i en familie, en stamme, ja ligefrem en hel kultur.

Bliver man så et bedre menneske af at tage til Ghana og ”redde” verden? Næh, men man får et perspektiv og en kulturforståelse, som er helt unik. Man har sat sit lille fodaftryk i en meget stor verden. Det er givende at tænke på, at man har været med til at hjælpe en håndfuld mennesker videre til en lysere fremtid.

Vi har alle et ansvar overfor resten af menneskeheden, for ingen er så stærke som det svageste led. Jean-Paul Sartre påstod, at vi realiserer os selv gennem vores handlinger. På turen til Ghana formede min essens sig gennem min eksistens. Ghana vil, efter denne tur, altid være noget helt specielt for mig.