Søndag den 8. marts 2020 startede afrejsen mod Ghana. Alle var vel mødt kl. 7.00 i Billund, men trætheden kunne tydeligt mærkes. Første stop på ruten var Amsterdam lufthavn. Frygten for corona-virussen kunne stærkt mærkes i blandt de rejsende. En del af de rejsende bar masker. Dog var frygten værst i Ghana. Her blev klassen mødt med noget af en overraskelse. Lufthavnens personale var iført dragter, masker og handsker. Inden klassen fik lov til at forlade lufthavnen, skulle alle klassens elever tjekkes for symptomer på Corona ved blandt andet måling af temperatur. Heldigvis kom hele klassen gennem, og rejsen kunne da fortsættes med en to timers bustur. Alle var voldsomt trætte, da vi endelig nåede hotellet. Her skulle der overnattes inden vi skulle rejse videre mod Savelugu. Dette var en tolv timers lang bustur som vi havde i vente, før ankomsten hos Savelugu Senior High School. Da den lange bustur var overstået ankom vi til skolen, hvor vi mødte vores ghanesiske venner. Stemningen på skolen var meget høj, også selvom de ghanesiske elever havde venter på os i fire timer. 2BK1 følte sig meget velkomne og tilpasse på Savelugu Senior High School. Dette var kun starten på en spændende studietur i Ghana.
Samsur
I forbindelse med vores studietur til Ghana var vi i selskab med vores ghanesiske på udflugt til et dambrug. Dette dambrug er menneskeskabt, og vi blev vist rundt af en lokal, som var ansvarlig for fordelingen af vandet til diverse landmænd osv. han fortalte om bøde grundlæggelsen og historien bag dambruget. Historien gik på at en høvding fra lokalområdet havde opdaget, at området var optimalt for opsamling af vand. Dette er muligt da grundvandet ligger specielt højt, og man kan derfor opsamle vand året rundt. Landmændene, som betaler en bestemt rate månedligt, kommer ofte og tapper vand til deres små marker. Ved dambruget var det tilknyttet et lille landbrug, hvor der arbejdes meget ekstensivt. Det betyder at alt udføres med håndkraft lige fra afgrøderne sås til de høstes. Da vi ankom blev der høstet både kål, forårsløg og en plate kaldet almardtus. Udflugten var en læring oplevelse og gav os et stort indblik i det ghanesiske landbrug.
Karoline
Kulturaften på Savelugu Senior High School
Tirsdag aften var vores første rigtige aften med alle skolens elever. Vi havde fået at vide at vi skulle danse hele aften til vores fødder gjorde ondt. Stemningen var helt speciel og den bar præg af deres kultur på en hel unik måde, som vi endnu ikke havde oplevet. Dans, sang og latter kom nemt og det var ikke nyt for ghaneserne at skulle performe. At udtrykke sig med krop og stemme virkede som deres rette element og et frirum for dem.
Vi blev placeret på nogle bænke på forreste række. Scenen blev dannet som midtpunkt med elever myldrende omkring. Værten begyndte at oplæse det lange program i mikrofonen og musik kom skingert ud af de store højtalere. Aftenens program bestod af velkomstdans fra de forskellige studieretninger på skolen, derefter dansekonkurrence mellem Danmark og skolen, som blev efterfulgt af sangkonkurrence og tilsidst en traditionel leg hvor man fik bind for øjnene og skulle slå et æg i stykker som lå på jorden.
I takt med at flere og flere folk strømmede til blev stemningen mere intens og humøret højere. Ghaneserne gav slip på deres hæmninger og slog sig løs til det vellidte afrikanske musik. Der var en tydelig forventning til at vi danskere skulle dele ud af vores kultur, også gennem dans og sang. Ghaneserne opfordrede og udfordrede os til at slippe os fri, ligesom de selv gjorde så godt.
Ikke nok med de var gode til at danse, var de mindst ligeså gode til at tage os dansker med og vise os hvordan det gøres her i Ghana.
Selma
Vores rejse til Ghana har allerede budt på ekstremt mange vilde og tankevækkende oplevelser. Vi ankom til skolen midt om natten og blev mødt af en masse generte, men dog ekstremt nysgerrige og søde mennesker. Mødet med de ghanesiske elever har givet os et helt nyt indblik i den ghanesiske kultur, og vi har oplevet det vildeste kulturmøde i vores liv.
Der var dog også nogle mindre gode sider af kulturmødet, da de elever vi mødte virkede for os som meget nærgående. De har større behov for personlig kontakt, end vi danskere har; de elsker at holde i hånd og kramme, hvilket for os nemt kan virke påtrængende og overvældende. Dog hjælper det at tale sammen om disse kulturelle forskelle med hinanden, og på denne måde finde en fælles forståelse for hinandens behov og hinandens kultur.
Normalt anskuer man andre kulturer ud fra sin egens kulturs synspunkt. Dette kaldes etnocentrisme. I mødet med eleverne i Ghana har vi lært ufatteligt meget og har lært at kaste vores fordomme fra os og møde denne kultur med åbne arme. Disse erfaringer vil vi tage med os videre både på godt og på ondt, og vi vil bruge dem i vores liv og i mødet med andre mennesker.
Aleksandra
På vores færden i Ghana har vi ikke været synderligt påvirket af den voksende corona-krise. Før vi ankom til Cape coast havde vi været meget isoleret fra hele verdens bekymringer. Vi har levet i sus-og-dus uden at skænke omverdenens kaos en tanke. Cape Coast bød på et ordentligt wake-up call. Særligt tydeligt blev det da, vi fra Marselisborg, bevægede os ud i lokal området på de forskellige markeder. Vi blev nu mødt med ubehagelige tilråb af forbipasserende. Ting som “smut hjem med jeres virus” blev vi råbt i hovedet af fremmede. Gæstfriheden blev udskiftet med afsky på et split sekund. Det var tydeligt at vores tilstedeværelse gjorde dem utrygge og provokerede dem. Opmærksomheden omkring corona forsvandt ikke da klassen blev splittet op og de resterende af os tjekkede ind på La Villa Boutique Hotel. Her blev vi mødt med plastik handsker, mundbind og håndsprit i lange baner. Vi oplevede hvordan de her i landet, med kun fire turister smittet tog hånd om smittefaren. Forebyggelsen har allerede taget kraft før krisen går over gevind. Det er ingen tvivl om at det land vi ankom til, er ikke det samme som vi forlader.
Maria