Onsdag den 5. oktober deltog pigerne fra 2Bk2 i Girls Day in Science på iNano Aarhus Universitet. Ideen er at få flere piger til at vælge de naturvidenskabelige uddannelser ved at præsentere både kvindelige forskere og studerende og høre om hvilke projekter man arbejder med på iNano. Uddannelsen er en blanding af biologi, kemi, fysik og medicin og giver et godt afsæt for tværfagligt samarbejde med at løse problemer lige fra medicin til overflader på implantater. Som i sidste uge mødte vi også her en tidligere elev fra Marselisborg nemlig Line Mørkholt Lund der er student fra 2014. Altid dejligt at møde gamle elever på de videregående uddannelser. Mens pigerne blev underholdt på universitetet lavede drengene to foredrag om Alzheimer og Parkinson, som de senere skal præsentere for pigerne.
Tekst og foto: Torben Hviid