Hvor kommer du fra? Det genetiske Danmarkskort

Hvor kommer du fra? Det genetiske Danmarkskort

22. november 2013 af Anne Sandal og Mie Lindeman Olsen

I alt deltager 1100 gymnasieelever. Projektet går ud på, at eleverne afgiver en DNA-prøve, der undersøges for genetiske data, der kan give information om: 

1.      hvor eleverne i de enkelte klasser kommer fra – helt op til 4 generationer bagud 
2.      hvor mødrenes og fædrenes linjer kommer fra flere tusind år tilbage 
3.      hvor mange Neanderthal-gener, der er i klassen 
4.      hvor nært beslægtede eleverne i klassen er 
5.      hvor mange genetiske sjællændere, der er i Jylland og omvendt 

Det skal siges, at al genetisk information modtages klassevis og kan ikke kobles direkte til en specifik elev. Desuden frigives ingen genetisk information om sygdomme eller andet. 

1mb og 2bm deltog i slutningen af oktober i et indledende seminar om projektet på Aarhus Universitet, hvor de bl.a. hørte om Menneskets store historie, Vores genetiske arv og sygdomme og genetisk arkæologi. 

Fredag morgen (22. november) var Elisabeth og Eva fra 2bm i P4 Østjyllands studie sammen med en af forskningsprojektets ledere, Professor Mikkel Heide Schierup, for at blive interviewet om, hvorfor det er spændende og sjovt at deltage i projektet. 

Læs mere om projektet her