Skoleåret nærmer sig sin afslutning og for de kunstneriske fag betyder det, at vi
er i fuld gang med eksamensforberedelserne. Kunst har brug for et publikum,
og vi vil rigtig gerne vise familie og venner, hvad vi har arbejdet med.
Kom og vær med, når vi fælles skyder aftenen i gang kl. 19.00 og byder på et par timers forrygende underholdning!
BILLEDKUNST Eleverne udstiller deres eksamensprojekter og deres
lerskulpturer.
DESIGN & ARKITEKTUR Vi har arbejdet med arkitektur,
produktdesign og kommunikationsdesign. Eleverne vælger selv ud fra årets
produktioner et eksamensemne, der tager afsæt i årets arbejde. Vi laver
udstillinger, der viser nogle af årets projekter.
MUSIK Musikfaget åbner et lille spillested, hvor eleverne vil spille deres
eksamensnumre og udpluk af årets forskellige sammenspilsnumre. På
programmet er der alt fra nyere pop til god gammeldags countrymusik.
MEDIEFAG I vores lille biograf viser vi korte produktioner, hvor eleverne
selv har skrevet manuskript, filmet, klippet og spillet skuespil. I år kan vi
præsentere en farverig palette af genrer og tematikker, som kærlighed, gys og
sociale dilemmaer.
Vi håber, at alle familier vil bakke op om oplevelsen af elevernes værker! Tag
gerne bedsteforældre og venner med! Vi glæder os til at se jer.
Forårshilsner fra lærerne i de kunstneriske fag