Kræft og karrierelæring

4. februar 2020 af Torben Hviid

Som et led i deres undervisning med emnet kræft havde biologiholdet 2Bi1 i dag besøg fra 3 medicinstuderende fra Onkologisk selskab. Eleverne prøvede sig selv af som læger og skulle stille den rigtige diagnose, desuden blev de ført ind i mulige behandlingsformer. Vi talte også om det at være pårørende og ved håndsoprækning viste det sig at der kun var 2 af 30 elever der ikke kendte en der havde kræft.
Endeligt hørte eleverne om det at studere medicin og her var mange interesserede. Vi siger tak til Christian, Trine og Lotte der alle er på kandidatstudiet på Aarhus Universitet.