kulturmøde

18. november 2016 af Laura Steensgaard Kristiansen & Cecilie Kühnau de Vries, 2es

Fredag d. 11/11 fik vi som klasse, 2es, besøg af 8 udlændinge ,der kun har det tilfælles, at de er flygtet fra deres hjemland til Danmark og nu går på VUC, hvor de læser Dansk, Engelsk, Matematik og Samfundsfag. Dette skyldtes, at nogle af os fra 2.es har psykologi B som valgfag. I psykologi har vi haft fokus på kulturpsykologi og mødet mellem forskellige kulturer. I den forbindelse har vi arbejdet med psykolog Gordon W. Allports kontaktteori fra 1954. Denne teori handler om kulturmødet og om hvordan et sådant møde skal foregå, hvis man skal undgå fordomme om den fremmede gruppe. Den vigtigste faktor i teorien er kontakten. Allport mener, at jo mindre kontakt en majoritetsgruppe har med en minoritetsgruppe, jo mere forstærkes fordomme og intolerance overfor den fremmede gruppe. Dette skyldes, at fantasien får frit løb og at man uden kontakt ikke kan komme fordomme til livs, fordi man kun har mediernes informationer om den fremmede gruppe. Teorien går derfor ud på, at hvis man skal mindske fordomme og intolerance overfor den anden gruppe, må der skabes kontakt de to grupper imellem. Uden erfaringer med de fremmede kan man ikke skubbe fordomme til side. Kontakten vil således skabe gode erfaringer og åbne øjne for de fremmedes gode kvaliteter.

Kl. 8 mødte psykologiholdet ind og begyndte at gøre klar til at skulle tage imod gruppen fra VUC. Der var blevet bagt kage, lavet spørgsmål til at bryde isen, og vores lærer havde sørget for kaffe og saftevand. Kl. 8.45 ankom vores gæster, og vi startede med at sætte os i klassen, så vi fik blandet eleverne fra Marselisborg og eleverne fra VUC. Vi fik lavet navneskilte og dermed præsenteret os selv for vores gæster. Mens vi sad og hyggede os med kaffe og kage stillede vi hinanden spørgsmål og fik bedre indsigt i, hvem det var, vi sad overfor. Inden frikvarteret fik vores gæster en rundvisning på skolen og vi sluttede af i kantinen, hvor vi så morgensamling sammen.

Os der ikke var med på psykologiholdet mødte først ind modulet senere og fik dermed også en lille del af morgensamlingen med. Det var et sjældent syn, der mødte os – farverige tørklæder prydede Marselisborgs ellers så grå og homogene kantine. Et særligt syn på en efterårspræget fredag morgen. Man skal forestille sig, at når et Gymnasium som Marselisborg, hvor kun 3% af eleverne har anden etnicitet end dansk, får besøg fra 5 forskellige nationer, så vil forskellen hurtigt kunne ses og mærkes. Det er enormt inspirerende, når man bliver hevet ud af de vante hverdagssituationer og på denne måde får ny viden.

 

   Tilbage i klassen blev vi fordelt i mindre grupper og inden vi overhovedet havde sat os, var der allerede en dyb respekt og forståelse i lokalet og det var så forfriskende at høre om nogen, hvis baggrund og tradition ikke bare bestod af stegt flæsk med persillesovs og ”Der er et yndigt land…” Kultur- og alders-forskellen var ikke en hindring for den indbyrdes forståelse, for dybest set er vi jo alle mennesker og vores ståsted var da også næsten det samme. Vi var alle under uddannelse med cirka 2 år tilbage. Vores forskelligheder og ligheder blev der sat ord og farver på og alt kom på en planche, der skulle give en fornem-melse af, hvem vi var og hvad vores baggrund betød for os.

Planchen skulle ses som et produkt af en samtale mellem 2 eller flere forskellige kulturer. For nogle var det en overraskelse, at lighederne var så mange. Om man er ung i Somalia eller Syrien så spiller man stadig lige så meget fodbold og er sammen med venner, som man er i Danmark.

I det tredje og afsluttende modul var samfundsfag hovedfokus. Alt imens plancherne fik de sidste detaljer, bød snakken på nogle de mange samfundsproblematikker der er i de forskellige lande. Konflikten mellem Sunni- og Shia-muslimer i henholdsvis Iran og Afghanistan forårsager, at mange står overfor et af de sværeste valg et menneske kan blive stillet overfor. At blive i hjemlandet, men med fare for undertrykkelse grundet religiøs overbevisning eller forlade alt, hvad man kender, for en usikker fremtid i en fremmed kultur. Det forum og miljø vi havde skabt i klasselokalet, gav rig mulighed for at give sin mening til kende uden frygt for at denne var forkert eller blev stemplet af andre synspunkter. En af de mange holdninger der kom til udtryk i dette modul, var fra en ung kvinde fra Iran. Hun mente at kilden til de mange religiøse konflikter, der er i Mellemøsten lige nu, er magtfulde lande udefra. Hun mente, at det er disse lande der har interesse i at splitte Islam og dermed oprette fjendtligheder blandt Shiamuslimer og Sunnimuslimer. Interessen skulle ligge i, at udlandet var bange for, at Islam skulle blive en for stærk religion og dermed få for meget magt. Selvom religionen ikke fyldte meget i deres ungdomsår i hjemlandene, så spiller religionen stadig en væsentlig rolle, når det gælder politik og når der skal tages beslutninger i de enkelte lande. Vores gæster var alle enige om, at religion er en privat sag og at det at det ikke har indflydelse på politik i Danmark var noget, de værdsatte meget.

Uanset hvad køn, hudfarve, religion eller politiske standpunkt der måtte ligge til forskel mellem to personer, må det aldrig blive en barriere for mødet med et nyt menneske. Med ydmyghed og indbyrdes respekt kommer man længst, og den fredag kom vi som klasse langt med vores møde med de nye nationaliteter, netop fordi respekten var et fast inventar i klasselokalet.