La Palma 2es

Aud Nørgaard (spansk) og Sebastian Fogh Nordentoft (historie)

Fredag 27. marts ved Daniel, Oliver og Søren

Morgenen startede, som den plejede med lyden af vækkeuret, som i dag var sat til kl. 6.40. Vores hotelværelse var en anelse koldt, og vi snøvlede en del, da vi sammen gik ned til morgenmaden. Vi blev hentet af to busser kl. 8, hvorefter turen gik til ”La Caldera de Taburiente”. Vi kørte op og ned ad snoede veje, som var meget intimiderende.

 

Vi kom op på kalderaen, og det var en fantastisk udsigt, som mødte os. Vi vidste, at vi skulle vandre 12 kilometer ned ad et bjerg, men vi vidste ikke, hvor hårdt det ville blive. Ved nedstigningen blev vi mødt af et fabelagtigt syn. Hele turen vandreturen varede omkring 6 timer, så det var en træt klasse, der kom hjem til hotellet omkring kl. 16.45. Derefter var vi på egen hånd resten af aftenen, hvor der var mulighed for at nyde en velfortjent cerveza.

Torsdag 26. marts ved Marcus

Vi startede dagen med at køre med lejet bus til den vestlige side af La Palma til byen Tazacorte. Her præsenterede de sidste grupper deres oplæg om den lokale arkitektur. Herefter fulgte et besøg på havnen i Tazacorte, hvor folk nød det gode vejr med enten restaurantbesøg eller badetur i Atlanterhavet.

Efterfølgende kørte vi videre i den lejede bus ad snoede veje op til det højeste punkt på La Palma El Roque de Los Muchachos, der rejser sig 2426 meter over havets overflade. Her nød vi det betagende syn, samtidig med vi fik en guidet rundtur i det nærliggende observatorium. 

Alt i alt en spændende dag, der rummede både strandtur i Tazacorte og sneboldkrig i højderne. 

Onsdag 25. marts ved Tanne

I dag har vi været på en vandretur til Fuencaliente, som er området hvor øens mest aktive vulkan Teneguia ligger. Vi fulgtes med en klasse samt en biologilærer ved navn Felo fra La Palma, som løbende fortalte om øens geologi. Turen varede 3-4 timer og sluttede af ved øens saltudvindingscenter.

 

Vi har på turen været i underjordiske grotter og set en hel del firben sole sig på vulkankraterne.

Vejret var godt og blæsende og vi er alle vendt hjem med solbrændte kinder.

Tirsdag 24. marts ved Stephanie

I dag startede vi dagen ud med et møde med el consejero de turismo del cabildo(byrådets turismerådgiver). Først fortalte han kort om situationen vedrørende turisme på la palma, og vi havde derefter mulighed for at stille spørgsmål ham spørgsmål vi kan bruge til vores AT uge.

Da vi var færdige med mødet tog vi på en guidet bytur rundt til historiske bygninger i byen Santa Cruz de La Palma, deriblandt en kopi af båden Columbus sejlede i på sin opdagelses rejse til Amerika, rådhuset og en kirke.
Til sidst sluttede vi af med arkitekturvandring i Santa Cruz de La Palma, hvor vi gruppevis havde forberedt et lille oplæg om arkitekturen på forskellige bygninger.

 

2. dag ved Marie
I dag skulle vi besøge den lokale skole i byen. Vi mødte ind klokken 8.00 og hilste på de spanske elever i klassen. Vi havde en engelsk time, hvor læreren fik os til at snakke sammen på kryds og tværs.

Efter engelsk timen, havde vi spansk. Vi var sammen i grupper af seks. Tre elever fra Danmark og tre fra Santa Cruz de La Palma. Vi fik uddelt nogle opgaver på spansk, som vi skulle hjælpes ad med at løse. Efter gruppearbejdet viste vi små film om Aarhus, som vi havde lavet hjemmefra. De spanske elever fremlagde derefter et PowerPoint- show om øen og dens traditioner.

I de sidste par timer af besøget var der fodboldkamp. Marselisborg mod Santa Cruz de La Palma, hvor vi desværre tabte med to mål. Vi havde fri klokken 14.00 og tog derefter hjem til hotellet.

Om aften var der nogle som tog ud for at spise, mens andre lavede mad på hotellet.

1. dag ved Signe
Vi skulle i dag mødes kl. 9.30, hvor vi blev hentet af bus og kørt ud for, at se den nordøstlige side af La Palma. Først gik vi en tur igennem en skov, hvor der var flotte vandfald og smuk natur.

Efter blev vi kørt hen til en vulkanstrand, hvor bølgerne var så vilde, at ikke engang professionelle svømmere kunne svømme der. Det var alt sammen super smukt og lækkert! 

Vi havde hele eftermiddagen fri til bare at se byen, slappe af og nyde lidt sol. Om aftenen var nogle ude og spise sammen, hvor nogle andre (drengene) så fodbold.