30 elever fra 2.g på Marselisborg Gymnasium deltager i år i Drughunters, en landsdækkende konkurrence arrangeret af H. Lundbeck A/S. Formålet er at give eleverne indblik i, hvordan naturvidenskabelig viden fra undervisningen bruges i udviklingen af nye og bedre lægemidler.
I den forbindelse havde vi i dag besøg af Kjartan Herrik, der til daglig arbejder hos Lundbeck og som i øvrigt blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1996. Kjartan gav et både inspirerende og fagligt stærkt oplæg, hvor han fortalte om sin egen vej fra gymnasiet til forskningsverdenen, og hvorfor forskning i hjernesygdomme er så afgørende.
Eleverne fik også et spændende indblik i, hvor omfattende forskningsprocessen bag et enkelt lægemiddel er. Kjartan rundede af med konkrete eksempler på forskningsmetoder og resultater fra sit arbejde.
En stor tak til Kjartan for et engagerende og lærerigt oplæg.