Marselisborg Gymnasium har en fantastisk samling af samtidskunst. Hovedværkerne i denne samling stammer fra den store kunstgave gymnasiet modtog af Ny Carlsbergfondet i 2017 ifm. åbningen af skolens nye fløj. Fire kendte samtidskunstnere udarbejdede værker inspireret af og lavet specielt til skolen.
Skolens 1.g billedkunsthold arbejder for tiden intensivt med skolens kunst og får derved øjnene op for den kunst der er med til at give os alle inspirerende rammer i vores hverdag på skolen. Så en opfordring til alle Marselianere: ‘Husk at give dig selv en lille kunstoplevelse når du færdes rundt på gangene i den nye fløj’.
Tekst og foto: Dan Enevold Mikkelsen