Menneskets udvikling

Menneskets udvikling
Mikkel Heide Schierup, professor ved Center for Bioinformatik

Lektor Mikkel Heide Schierup arbejder med genetik, økologi og evolution og er desuden gammel elev fra Marselisborg Gymnasium. Schierup fortalte om menneskets udvikling med fokus på arkæologiske fund, sekventering af DNA og sammenligning af DNA-sekvenser for at fastslå familieforhold med op til flere tusinde år gamle forfædre.

Vi mennesker er et produkt af evolutionen og indeholder DNA, der er er 0,1% forskelligt fra person til person. Ud fra Darwins teori og fund af gamle fossiler er der fundet en sammenhæng mellem mennesket og chimpansen. Mennesket er kun nemlig kun 1% forskellig fra chimpansen, og herudfra kan man beregne, at den sidste fælles stamfader levede for ca 5 mio. år siden. På Moesgaard Museum er der lavet rekonstruktioner af forskellige menneskeracer på baggrund af fossiler, heriblandt “Lucy” af racen Australipithicus, som er 3,2 mio. år gammel og er fundet i Afrika. Schierup forklarede at der i gennemsnit sker 3 mutationer pr. celledeling og at man kan bruge denne viden samt data fra DNA-sekventeringen til at fastslå hvor gamle fossilerne er.
Schierup viste hvordan mennesket har spredt sig fra Afrika til Europa og resten af verden og forklarede, hvordan man ved sekventering af gamle fossilers DNA kan forstå forskellen på mennesker med forskellig etnisk baggrund. Her nævnte han, at menneskets pigmentering er udviklet på baggrund af miljøet, da sort hud indeholder proteiner, der bedre beskytter mod solens UV-stråler, mens lys hud indeholder proteiner, der nemmere optager D-vitamin. Derudover nævnte han, at tibetanere og kinesere har tykkere hår, fordi genet for tykt hår ligger nær genet for stærke tænder, hvilket der har været et større behov for ved kinesere og tibetanere til at nedbryde føden. Han fortalte desuden, at udviklingen af sekventeringsprocessen har resulteret i, at det er muligt for en almen dansker at få testet sine gener og dermed bl.a. hvilke sygdomme vedkommende er mere disponeret til at udvikle.         

Schierup fortalte til sidst om gymnasieprojektet ”Hvor kommer du fra?” (hvorkommerdufra.dk), hvor 800 elevers afstamninger fra forskellige dele af verden og folkeslag blev undersøgt. I projektet deltog to tidligere klasser fra Marselisborg Gymnasium, og man fandt bl.a. ud af, at de fleste europæere og asiater indeholder cirka 2-3 % neanderthalgener, og fra dem har vi bl.a. nedarvet både dele af vores immunsystemer og fedtomsætning.