Ministerbesøg på Marselisborg

Christina Egelund, minister for forskning, uddannelse og digitalisering, besøgte mandag Marselisborg Gymnasium. Hun havde en samtale med seks elever fra forskellige klasser og  studieretninger om kunstig intelligens. Ministeren spurgte ind til elevernes egne erfaringer med AI, hvilke muligheder de ser med det og også hvilke problemer eleverne oplever på det område. Derudover spurgte hun ind til, om eleverne havde ønsker til politik på området i fremtiden. Det var en rigtig spændende samtale at være med til, og vi oplevede en meget lydhør og dialogorienteret minister, der var god til at være i øjenhøjde med eleverne.   

Tak for besøget! 

Foto: Per Fløng