I studieretningen med samfundsfag og matematik arbejder eleverne eksempelvis med emnet “Partivalg og holdninger”:
Her bruger vi forskellige teorier til at forklare moderne vælgeradfærd. Er det eksempelvis postmaterielle issues, partiledersympati eller forældres holdninger, der er afgørende for, hvor krydset bliver sat. Derudover laves der også feltarbejde, hvor eleverne foretager deres egen spørgeskemaundersøgelse, for herefter rent matematisk at efterprøve, hvor stor betydning køn, alder, uddannelse og holdninger har på en persons partivalg.
-
Matematik
Pythagoras, trekantsberegning, potenser, ligninger, funktioner – du genkender nok nogle af ordene. Matematik er et fag, som alle kender fra folkeskolen, og det er et fag, som alle skal have i gymnasiet på mindst C-niveau. Man møder matematik overalt i samfundet fx til at lave modeller i økonomi, biologi og fysik. I matematikundervisningen i gymnasiet arbejder vi med forståelsen af matematik på flere niveauer. Vi ser på anvendelser af matematik, historisk matematik, matematikkens væsen, argumentation og beviser.
-
Kemi
Kemi er overalt. Ud fra naturens byggesten, de omkring 100 grundstoffer, kan alt stof bygges op. Millioner af forskellige stoffer kan dannes med forskellige egenskaber. Egenskaber der bestemmer alt fra de reaktioner der forløber i kroppen til hvorfor opvaskemiddel kan vaske op. De forskellige stoffer kan reagere med hinanden, nedbrydes og danne nye stoffer der har helt nye egenskaber. Kemi er centralt når man beskæftiger sig med bioteknologi, nanoteknologi, materialeegenskaber, fødevareproduktion og lægemidler.
