Nagieb Khaja

31. januar 2019 af Niels Erik Jensen

Torsdag d. 31. januar 2019 havde Marselisborg Gymnasium fornøjelsen af at høre journalisten Nagieb Khaja fortælle om sin dækning af krigene i både Afghanistan og Syrien. Hans medrivende fortællinger om journalistikkens vigtige rolle i dækningen af krig kom både omkring hans egen kidnapning i Afghanistan, rørende fortællinger fra flere forskellige parter af krigene og groteske beskrivelser af de grusomheder, der finder sted i nogle af disse brændpunkter. Budskabet om, at der aldrig er en simpel forklaring på, hvorfor krig opstår og bliver ved, blev gentaget flere gange, og giver stof til eftertanke.

Fotos: Per Fløng