...

Naturnationalpark ved Silkeborg?

Elever fra Marselisborg Gymnasium undersøgte planerne om Naturnationalpark ved Silkeborg

 

Mandag den 21. september deltog to klasser fra Marselisborg Gymnasium, 2bk og 2ms1, i en ekskursion til Silkeborg. Turen var en del af skolens regionsprojekt, hvor eleverne arbejder med planerne om etableringen af en naturnationalpark syd for Silkeborg.

 

Dagen begyndte med et oplæg fra skovfoged Thorkild Nørgaard, som gav eleverne indblik i både mulighederne og udfordringerne ved at etablere en naturnationalpark i et område tæt på en større by.

 

Efterfølgende besøgte eleverne Vesterskov, en bynær skov, samt Sønderskov, hvor Danmarks reneste sø, Slåensø, ligger. På turen gennem området fortalte naturvejleder Jan Kjærgaard om naturen og landskabet omkring Silkeborg og gav eleverne et førstehåndsindtryk af områdets særlige naturværdier.

 

Området syd for Silkeborg rummer både betydelige naturmæssige kvaliteter og store rekreative værdier for byens borgere. Samtidig er planerne om naturnationalparker genstand for politisk debat. Disse forskellige synspunkter undersøgte eleverne fra 2ms1 gennem interviews med politikere og en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Silkeborg.

 

Ekskursionen gav eleverne værdifuld indsigt i de komplekse afvejninger mellem naturbeskyttelse, friluftsliv og lokale interesser, som præger debatten om fremtidens naturnationalparker.

Tekst og foto: Per Fløng