Studieretning med BT, MA og Fy
Hvis du er interesseret i naturvidenskab og matematik og især interesserer dig for bioteknologi, er denne studieretning noget for dig. Her kommer du blandt andet til at arbejde med, hvordan bioteknologi anvendes inden for en lang række områder i den moderne forskning, og du kommer til at og beskæftige dig med en bred vifte af spændende matematiske emner, der ofte spiller sammen med de problemstillinger, du arbejder med i de andre studieretningsfag – bioteknologi og fysik.
Studieretning med MA, Fy og Ke
På denne studieretning vil du få indblik i, hvordan matematiske modeller anvendes til at beskrive fænomener i den fysiske og kemiske verden. Du vil få mulighed for at afprøve teorier i praksis gennem det eksperimentelle arbejde, og du kommer til at arbejde med: Energi i det moderne samfund og bæredygtig udvikling, sammenhæng mellem naturvidenskab, teknologi og samfund, universet og dets udvikling, krig og teknologi, lys og farver, radioaktivitet og meget mere.
Studieretning med MA, KE og Fy
Her kommer du til at få indblik i, hvordan matematiske modeller anvendes til at beskrive fænomener i den kemiske og fysiske verden, og du får mulighed for at afprøve teorier i praksis gennem eksperimentelt arbejde. Farver og farvestoffer, sygdomsbekæmpelse – lægemidler og strålebehandling, nanoteknologi, krig og teknologi, energi i det moderne samfund og bæredygtig udvikling, er bare nogle af de emner, du kommer til at arbejde med på denne studieretning.