Solens stråler glimtede smukt i vandoverfladen, da Marselisborg Gymnasium holdt pædagogisk dag i Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø.
Programmet var tætpakket med bl.a. oplæg om talentarbejde, studieretningsprojekt (SRP) og inkluderende læringsfællesskaber, og gymnasiets nytiltrådte rektor, Jeppe Kragelund, holdt et oplæg om sin første tid på Marselisborg Gymnasium og om fremtidens uddannelsespolitiske landskab. I frokostpausen kunne medarbejderne nyde den smukke udsigt over Aarhus Bugt, inden dagens sidste programpunkt om bæredygtig undervisning løb af stablen.
Mens lærerne fik pædagogiske input blev eleverne på Marselisborg undervist af studerende fra VIA
University College, som havde
tilrettelagt en spændende dag, hvor eleverne fik et indblik i
forskellige uddannelser og fagligheder.
Tekst: Jakob Jensby
Foto: Per Fløng