Skab liv – meld dig ind i Forældreforeningen!

Marselisborg Gymnasiums Forældreforening skaber liv og latter under lindetræerne på Birketinget. Med arrangementer hele året bygger Forældreforeningen bro mellem elever, forældre og skolen, og med legater og økonomisk støtte skaber vi rummelighed og sammenholdskraft på skolen.

Generalforsamling

Generalforsamlingen i Marselisborg Gymnasiums Forældreforening bliver afholdt onsdag den 18. september 2024.

Der vil blive afholdt valg til den nye bestyrelse.

Så nemt er det at melde dig ind i forældreforeningen

Det koster 350 kroner pr. barn for et kontingent, der gælder for alle tre år, dit barn går på Marselisborg Gymnasium (4 år for Team Danmark elever).
Som 1.g-forælder melder man sig ind på en separat blanket ved skolestart, andre tilmeldinger kan ske i menuen til højre på denne side.

Vi organiserer oplevelser

Forældreforeningens bestyrelse organiserer hvert år oplevelser, kultur, foredrag og sociale arrangementer – oftest gratis for deltagerne.


Tidligere er det lykkedes os at få fat i forfatter og kommentator på Tour de France Jørgen Leth, hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust og også tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm, der selv tidligere har gået på Marselisborg, samt Glen Ridderholm og Sara Slot har slået vejen forbi.


Forældreforeningen inviterer hvert år til ”Tilbage til skolebænken”. Det er en aften, hvor forældrene indtager elevernes stole og for en stund igen lærer om matematik, samfundsfag, engelsk, dansk og meget mere. Kom og få et indblik i dit barns faglige hverdag. Vi lover dig: undervisningen fås ikke bedre i byen og tilsvarende er ”Spisefrikvarteret” med en let anretning og tilhørende drikke uovertruffen.

 

En super aften med formidling af viden, perspektiver, diskussion samt smil, grin og hyggeligt samvær.

 

Hold øje med din mailboks for at læse mere om vores arrangementer!

Legater og økonomisk støtte

Hvert år kan elever søge legater til studierejser. Pengene hertil kommer fra afkastet af Forældreforeningens fondsmidler og fra kontingentindtægterne.

 

Vil du vide mere om legatansøgningerne, kan du kontakte studievejlederne for at høre om processen.

 

Endvidere yder Forældreforeningen støtte til en række andre ting, herunder til elevbladet og ved translokationen gives et legat til en særligt udvalgt elev, der f.eks. har udmærket sig ved at være en god kammerat og have betydet noget for klassefællesskabet.

Information via e-mail

Når du indmelder dig i Forældreforeningen, så tillader du samtidigt, at Forældreforeningen kontakter dig via e-mail med information om Forældreforeningens aktiviteter. Disse e-mails kan lejlighedsvis indeholde sponsor logoer (ikke sponsor links), medlemstilbud eller lignende, fra Forældreforeningens samarbejdspartnere.


Forældreforeningen formidler, sælger eller udveksler aldrig dine oplysninger til tredjepart uden din skriftlige accept (e-mail accept er ikke tilstrækkelig). Ønsker du ikke længere at modtage e-mails fra Forældreforeningen, kan du afmelde din e-mail adresse via afmeldingslinket der findes i bunden af alle vores e-mail udsendelser.


Har du brug for yderligere oplysninger om Forældreforeningens Persondatapolitik, så er du velkommen til at kontakte Forældreforeningen på foraeldreforeningen@marselisborg-gym.dk

Skifter jeres barn uddannelsessted

Hvis jeres barn skifter uddannelsessted før 31. december i studiestartsåret, så kan I melde jer ud af Forældreforeningen, og jeres kontingent vil blive tilbagebetalt. Det kræver blot, at I kontakter Forældreforeningen på foraeldreforeningen@marselisborg-gym.dk inden den 31/12 i studiestartsåret, og beder om at blive udmeldt. Indmeldelseskontingenter refunderes ikke efter førnævnte dat