Copyright Marselisborg Gymnasium
Vedtægter
§1. NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED
- Foreningens navn er: “MARSELISBORG GYMNASIUMS FORÆLDREFORENING”.
Dens hjemsted er Marselisborg Gymnasium. - Foreningens formål er:
- ved foredrag og lignende arrangementer at belyse skolespørgsmål i almindelighed og Marselisborg Gymnasiums forhold i særdeleshed, samt at fremme kontakten mellem elever, forældre og lærere.
- at yde skolen støtte til udsmykning, elevforeningsarbejde, studielegater, opmuntringspræmier og andre formål, hvor støtte fra anden side er utilstrækkelig eller ikke forefindes
§2. MEDLEMMER
- Som medlemmer kan optages enhver, som har eller har haft et barn på Marselisborg Gymnasium.
- Ethvert medlem, der har et barn på Marselisborg Gymnasium har stemmeret i foreningen og kan vælges til dennes tillidsposter.
§3 KONTINGENT
Til foreningens virksomhed erlægges af medlemmerne et årskontingent, hvis størrelse for det kommende år fastsættes af bestyrelsen.
§4 GENERALFORSAMLING
- Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
- Generalforsamlingen afholdes ordinært i perioden 1/9-31/10.
- Indkaldelse sker ved skriftlig meddelelse med mindst 2 ugers varsel.
- Bestyrelsen eller mindst 20 af foreningens medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 8 dages varsel.
- Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter.
- Valg af dirigent.
- Aflæggelse af beretning.
- Aflæggelse af regnskab.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
§5 BESTYRELSE
- Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf 4 vælges af den årlige generalforsamling. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er rektor samt en lærerrådsrepræsentant, der udpeges af lærerrådet.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Rektor og lærerrådsrepræsentanten kan ikke være formand.
§ 6 VALG AF BESLUTNINGSDYGTIGHED
- Alle valg sker ved simpel stemmeflerhed.
- Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.
- Bestyrelsen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.
§7 TEGNINGSRET
- Foreningen tegnes af bestyrelsens formand sammen med enten næstformand eller kasserer.
- Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med mindst 2 andre bestyrelsesmedlemmer.
- Der kan udstedes fuldmagt til den eller de personer, som skal kunne disponere på konti i pengeinstitut samt værdipapirkonti. Bestyrelsen kan endvidere bemyndige den eller de personer, som via netbank/pc-bank skal kunne disponere på konti i pengeinstitut samt værdipapirkonti.
§8 REGNSKAB
Foreningens regnskabsår går fra 1/8-31/7.
§9 OPLØSNING
- Foreningen kan opløses, dersom 2/3 af dens medlemmer stemmer herfor på en generalforsamling. Opnås der ikke 2/3 majoritet for opløsningen, kan en efterfølgende generalforsamling opløse foreningen ved alm. stemmeflerhed blandt de fremmødte.
- Ved opløsning tilfalder foreningens midler Marselisborg Gymnasium og administreres af rektor og lærerrådet i overensstemmelse med foreningens formål, jvf. §1, stk. 2.
Vedtaget på generalforsamlingen den 6. september 1989.
(senest ændret på generalforsamlingen den 21. august 2003)
Mailadresse
foraeldreforeningen@marselisborg-gym.dk