Projektet

18. august 2011 af Anders Damsgaard, Lise Fog Wichman, Kren Jensen og Torben Hviid

Eleverne skal i samarbejde med eksperter fra Danisco løse problemer for en tænkt kunde. I dag præsenterede de enkelte eksperter sig og fortalte lidt om deres arbejdsområde. Mandag den 22.8 kommer kunderne så på besøg og fremlægger deres problemer. Problemerne skal behandles i tværfaglige grupper mellem biologer, bioteknologer, fysikere og kemikere fra MG. De enkelte faggrupper skal så besøge Danisco og her lave de relevante analyser for at kunne løse problemerne, og fredag den 16.9 fremlægger grupperne deres løsningsforslag ude på Danisco. Projektet kører under navnet Science no fiction, og vil lære eleverne, hvordan naturvidenskab bruges til løsning af mange problemer indenfor bageri, bryggeri, mejeri og kødbranchen.