Torsdag d. 9/1 blev undervisningen for alle psykologihold på skolen skiftet ud med en fællestime om mord, voldtægter og andre bestialske gerninger. Retspsykiater Lisbeth Uhrskov fra Afdeling for Retspsykiatri, Aarhus Universitetshospital, gjorde os alle klogere på, hvorfor nogle mennesker bliver kriminelle og måske ender med at begå vold og mord. Der er tale om et yderst kompleks samspil af mange faktorer, men Uhrskov fremhævede dog også en række gennemgående træk, der kan siges at være ret så generelle for ’den kriminelle mand’ (ja, for her er altså tale om en kønsmæssig slagside). Især fremhævede hun, at kriminalitet og misbrug ofte går hånd i hånd.
En vigtig del af dagens foredrag var at få sondret klart mellem den dyssociale personlighedsforstyrrelse (i folkemunde kendt som psykopaten) og den psykotiske sindssyge. Den psykotiske patient har en nedsat opfattelse af virkeligheden og dermed problemer med at adskille virkelighed fra fantasi. Hos psykopaten er det derimod en grundlæggende personlighedsstruktur med bl.a. manglende empati, der kan forklare de kriminelle gerninger. I forhold til den straf, gerningsmanden får, er der stor forskel på, om der er tale om en personlighedsforstyrrelse eller en sindssygdom.
Som afslutning på fællestimen gennemgik retspsykiateren 3 cases, hvor især den sidste var meget spændende. Anders Breivik, som vi alle husker fra massakren på Utøya i 2011, blev sat under lup. Det interessante ved ham er, at der stadig er uenighed om, om han psykopat eller sindssyg. Lisbeth Uhrskov ville ikke konkludere hverken det ene eller det andet, men lod casen stå som et klart billede på, hvor komplekst det er at udrede og diagnosticere psykiske patienter – især når der er tale om mennesker, der har forbrudt sig mod andre mennesker.