Seksuel selektion og parringssystemer
Trine Bilde, professor ved Institut for Bioscience
Det første foredrag på årets bioA-dag var af Professor Trine Bilde. Hun forklarede, at naturlig selektion virker ved, at den, som er bedst tilpasset et givet miljø, også har de bedste overlevelsesmuligheder. På den måde driver den naturlige selektion evolutionen, og skaber derfor også større variationer mellem individerne.
|
Et eksempel på den naturlige selektion kan være kamæleonen, som tilpasser sig ved at ændre farve afhængigt af de omgivelser, den befinder sig i. Ved at gå i ét med omgivelserne, er den mindre sårbar over for rovdyr og har dermed de bedste overlevelsesmuligheder. Hvor god succes et individ har med at videreføre sine gener til næste generationer, måles ved FITNESS. FITNESS måles i antal afkom, og den naturlige selektion favoriserer individer med høj fitness – et stort antal afkom – i næste generation. Efter sigende undrede det Darwin, at nogle dyr – især hanner – er meget farvestrålende med overdrevne ornamenter (fx påfugle), når det er smart at gå i et med omgivelserne. Det falder ikke helt i tråd med naturlig selektion. Hvis man har set en påfugl flyve, kan man se, at de knap nok kan komme op i luften, så disse træk er ikke nødvendigvis så ”kloge”. Mange af især hanners overdrevne træk strider derfor imod racernes basale overlevelsesstrategier. Dette skyldes seksuel selektion, hvor hanner med et tiltrækkende udseende, som eksempelvis påfuglens pompøse hale, får mange afkom, og altså har høj FITNESS. Den seksuelle selektion er blevet undersøgt med et forsøg med guppyer. Guppyerne ville i et akvarium med rovdyr efter generationer udvikle sig til at gå i ét med deres omgivelser, altså øge deres chancer for overlevelse. Hvis dette akvarium ikke indeholder rovdyr ville de dog med generationerne udvikle sig til at være mere synlige og særlige, altså øge deres chance for reproduktion, da behovet for kamuflage ikke var til stede. Det tyder derfor på, at der er en form for trade-off inde for evolutionen: overlevelse og reproduktion kombineres, og det optimale midtpunkt findes. Trine Bilde kom i sit foredrag også omkring kønnenes og arternes forskellige parringsstrategier. Ofte ses det, at hunner er selektive og derfor øger deres reproduktive succes ved at øge kvaliteten af afkom, mens hanner er promiskuøse og får reproduktiv succes ved at parre med så mange hunner som muligt. Et andet parringssystem er det monogamiske, hvor begge forældres yngelpleje er nødvendigt, og parrene holder sammen hele livet. |